Kompetenceudviklingen skal som enhver form for kommunikation ses i en kontekst. Den kontekst,
vi her skal pege på er: medarbejderens livssituation. Der har gennem nogen tid været fokus
på seniorer og seniorordninger, ligesom mange arbejdspladser har det som et must, at man
skal drøfte seniorpolitik ved MUS og kompetenceudviklings-samtalen.
Det er fint nok, men kan dog let komme til at virke for indsnævrende. Vi anbefaler klart,
at man i stedet tager den bredere kontekst i agt: medarbejderens livsfase-situation.
Der kan være situationer og faser i ens livs-udvikling, hvor en medarbejder af forskellige
årsager har behov for at være lidt på ”stand by” eller ”autopilot” i relation til det helt vilde
kompetenceperspektiv. Det skal der være plads til. Så må man tage kompetence-udviklingen
i det gear og på det niveau, som medarbejderen er klar til. Uden at det på denne måde
bliver et ”tag-selv-bord” i livsfasernes eldorado. Men både medarbejderen og arbejdspladsen
vil have gavn af stor tolerance her, og det vil forøge motivation til at give den fuld speed i
en senere fase af livet.